Thorvaldsens assistenter og arvtagere
Thorvaldsen havde i sit værksted altid haft assistenter og elever, der hjalp ham med skulpturarbejdet, først og fremmest med udhugningen af skulpturer i marmor. I sine sidste år udpegede Thorvaldsen selv billedhuggere til at varetage opgaven at fuldføre de skulpturer, som han ikke selv nåede at gøre færdige. Efter hans død, skulle de også varetage nye bestillinger på hans værker. De udvalgte var Thorvaldsens kolleger, professorerne H. E. Freund (1786-1840) og H. W. Bissen samt hans elev, italieneren Pietro Galli (1804-1877).

Marmorets kvaliteter
Bestillere, der ønskede Thorvaldsens skulpturer hugget i marmor , begrundede det ofte med marmormaterialets særlige skønhed og varige egenskaber i modsætning til fx materialet gips. Ved hjemkomsten til Danmark fra Italien i 1838 medbragte Thorvaldsen selv uforarbejdede marmorblokke. Til de senere kopihugninger, der blev udført efter Thorvaldsens død, bestilte man marmoret fra Carrara-bruddene i Italien, hvor også Thorvaldsen havde hentet sit materiale.

Kopihugninger til Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum rummer i dag flere af Thorvaldsens marmorværker udført både før og efter hans død. Museets bestyrelse bestilte flere marmorhugninger efter hans død, for at øge samlingen af skulpturer i marmor. Da Thorvaldsen testamenterede sin samling af egne værker til København og museet, var kun få af dem marmorværker. De fleste var originalmodellerne i gips. De fleste marmorværker, som han havde udført igennem tiden, var allerede blevet opstillet hos de forskellige bestillere rundt om i verden. Thorvaldsen var selv opmærksom på manglen på værker i marmor i sin gave til København. Derfor skænkede han i sine sidste leveår store summer til nye marmorhugninger.

Kopihugningerne blev efterhånden kritiseret som rene håndværksarbejder, der mangler Thorvaldsens æstetiske kvalitet. Siden 1896 tog Thorvaldsens Museum konsekvensen af kritikken og besluttede ikke længere at bestille kopihugninger. I stedet har man siden forsøgt at opkøbe Thorvaldsens oprindelige marmorværker, når disse blev udbudt til salg. Første gang var i 1917, hvor museet fik mulighed for at erhverve bl.a. Thorvaldsens gennembrudsværk Jason med det gyldne skind i marmor fra auktionen over kunstværker i den engelske bankierfamilie Hopes samlinger.

I Carrara i Italien fortsætter man den dag i dag med at kopihugge Thorvaldsens skulpturer i marmor, der sælges til turister og bestillere verden over.