Tilbygningen
Thomas Hope, marmorbuste, A 823
Udskrift venlig version Sluk og tænd tekst

Kategori

Thorvaldsens skulpturer

Thomas Hope

Thorvaldsens buste af en mand med bakkenbarter forestiller den engelske rigmand Thomas Hope. Han støttede Thorvaldsen tidligt i hans karriere, ved at bestille gennembrudsværket Jason i marmor.

Kunstner

Bertel Thorvaldsen Læs introduktion (1770-1844)

Datering

(1817)

Mål

55 cm

Materiale

Marmor

Inv. nr.

A 823

Film

Hvad er det du ser?

Fortolkninger

Portrætværksted - kunstnerworkshop - 24/01/2006 - Sammenligningen

Uddybende tekst

De evige portrætter
Portrætter udgjorde for mange kunstnere i 1700- og 1800-tallet en god indtjeningsmulighed. Velhavende mennesker kunne med portrætter af dem selv og deres familiemedlemmer manifestere familiens karaktertræk og slægtens betydning. Selvom portrætter ikke var den vigtigste genre for Thorvaldsen som billedhugger, nød han godt af tidens trend og udførte i alt knap 180 portrætbuster. Busten af Thomas Hope er bare ét eksempel på bestillinger fra prominente personer på dannelsesrejse til Rom.

Thomas Hope (1769-1831) var i årene omkring 1800 én af Englands mest velhavende personer. Hans familie ejede flere banker, men Hope selv havde også kunstneriske evner. Han skrev romaner under pseudonym og det så godt, at man en overgang troede, at den romantiske digter "George Gordon Byron ":/arkivet/artikel/32 var forfatteren. Hope havde i flere år rejst rundt i Middelhavslandene og den nære Orient og havde her fået sin store interesse for antikken Læs introduktion kunst og samtidens nyklassicistiske kunst Læs introduktion. Hjemme i England begyndte han at udvikle en ny møbel- og interiørstil inspireret af den ægyptiske kunst Læs introduktion og den græske kunst Læs introduktion i antikken. Han fik stor betydning for Thorvaldsen og hans karriere i Rom, da han i 1803 bestilte Thorvaldsens gennembrudsværk Jason med det gyldne skind Læs introduktion i marmor.

Udtryk og form
Thorvaldsens særlige portrætstil i busteform tog i de første år udgangspunkt i nyklassicismens Læs introduktion ideal om enkelhed og harmoni. Modellerne blev fremstillet idealiserede igennem forenkling og med få individuelle træk. Senere blev portrætterne mere naturalistiske. Portrættet af Thomas Hope er udført i den tidlige periode med få af hans karakteristiske ansigtstræk og udført i rene, enkle linjer.

I samtiden blev Thomas Hope omtalt som uskøn og samtidig lidt utilnærmelig og genert. Thorvaldsens portræt viser derimod en mand med en venlig og kraftfuld udstråling, et indtryk som hans bakkenbarter er med til at forstærke. Bakkenbarterne var et modefænomen for tidens mænd, men Hopes var særligt kraftige, og giver ham et bredt og karakterfyldt ansigt.

Bustens historie
Portrættet blev bestilt i 1817, da Hope-familien var på besøg i Rom. Udover Thomas Hope fik Thorvaldsen også en bestilling på portrætter af hustruen Louisa Hope Læs introduktion og deres yngste søn Adrian John Hope Læs introduktion.

Hope ejede flere af Thorvaldsens kunstværker. Herunder Jason med det gyldne skind Læs introduktion og Psyche med skønhedssalven Læs introduktion.

Da Thorvaldsens Museum i 1917 købte Thorvaldsens skulptur Jason med det gyldne skind på en auktion over Hope-familiens kunstsamlinger, der var blevet opløst, fandt museets udsendte også busterne af Thomas Hope og hans kone og drenge. Museet besluttede også at købe portrætbusterne og andre værker af Thorvaldsen tidligere i Hope-familiens eje.

Foto: Pernille Klemp