Edme Bouchardon (1698-1762): Amor skærer sin bue af Herkules' kølle. 1750

Edme Bouchardon (1698-1762): Amor skærer sin bue af Herkules' kølle. 1750. Marmor. Højde 173 cm. Musée du Louvre, Paris. Gengivet efter Museo di pittura e scultura, Firenze 1838. Thorvaldsens Museum

Rokokoen opstod i Frankrig ca. 1700 og spredte sig i løbet af 1700-tallet til resten af Europa. Stilen var en reaktion på barokkens tunge og svulstige stil, og elegance, sarte lyse nuancer og raffinerede dekorationer er karakteristiske.
Inden for skulptur er det sigende, at stilen bedst kom til udtryk i små porcelænsfigurer frem for i egentlige skulpturer. Lethjertede motiver, ofte erotiske var typiske for rokokoen.

Illustration fra Bertel Thorvaldsens bogsamling

Illustrationen stammer fra bogen Museo di pittura e scultura udgivet i Firenze i 1838, som Bertel Thorvaldsen havde i sin private bogsamling. I dag findes hans bogsamling på Thorvaldsen Museum.