Niels Hansen Jacobsen (1861-1941): Kong Lear. 1905

Niels Hansen Jacobsen (1861-1941): Kong Lear. 1905. Gips. Højde 195 cm. Vejen Kunstmuseum. Foto: Vejen Kunstmuseums arkiv

Stilbegreb

Som stilbegreb bruges ekspressionisme til at beskrive brugen af forvrængning og overdrivelse i formidlingen af følelser.

Periodebetegnelse

Som periodebetegnelse i den mest snævre forstand er ekspressionisme et tysk fænomen, som tager sin begyndelse i starten af 1900-tallet.
Som en lidt bredere periodebetegnelse kan ekspressionismen spores tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor den ses som et opgør med naturalismen i en insisteren på, at kunstnerens følelser har altafgørende betydning. Kunstneren bruger forvrængning af figurer og overdrivelse af former til at udtrykke følelser. Som sådan står ekspressionismen centralt for 1900-tallets kunst.