| Fyns Kunstmuseum, Vejen Kunstmuseum & Thorvaldsens Museum | ||
KategoriLeksikon |
Antikken |
|
Antikken er en fællesbetegnelse for den græske og romerske kunst og kultur fra ca. 1000 f.Kr. til 400 e.Kr. |
![]() Polyklet: Spydbæreren 450-440 f.Kr. Marmor. Museo Nazionale, Napoli. Gengivet efter Julius Lange: Billedkunstens fremstilling af Menneskeskikkelsen i den græske Kunsts første Storhedstid, 1898 Grækernes skulpturerDe første fritstående skulpturer i legemsstørrelse blev skabt af grækerne. Grækerne blev dermed ophavsmænd til det, vi kalder den vestlige skulpturtradition. Romernes skulpturerRomerne var dybt fascinerede af den græske kunst. Kunne de ikke få fat i de originale græske værker, fik de hugget kopier, eller de fremstillede selv nye værker i klassisk stil. Men romerne udviklede også deres eget formsprog. Fx den stil, vi kalder hellenistisk barok eller barok hellenisme. Stilen hellenistisk barok har et dramatisk formsprog med voldsomme diagonaler og følelsesladede ansigtsudtryk – i modsætning til grækernes harmoniske klassiske stil. Polyklets Spydbæreren (Doryforos) er et eksempel på den græske, klassiske stil. Polyklets græske original er gået tabt, og skulpturen eksisterer kun som romersk kopi hugget i marmor. ![]() Laokoons hoved. Gipsafstøbning af Laokoon og hans sønner dræbes af slanger. 1. årh. f.Kr. Thorvaldsens Museum. Foto: Pernille Klemp Et berømt eksempel på hellenistisk barok er Laokoon og hans to sønner fra 1. årh. f.Kr. Skulpturen står i dag i Vatikanmuseet i Rom. I Bertel Thorvaldsens afstøbningssamling ![]() ![]() Laokoon og hans to sønner dræbes af slanger. 1. årh. f.Kr. Marmor. Højde 242 cm. Museo Pio Clementino di Scultura, Vatikanmuseet. Gengivet fra Opere di Winckelmann. Prima edizione Italiana. Completa. 1830-34. Tavle XLVI. Thorvaldsens Museum
I Bertel Thorvaldsens bogsamling findes Laokoon også gengivet som kobbertryk. Brugen af antikkenFra renæssancen og frem fik den antikke kunst stor betydning. De akademiske kunstnere, dvs. kunstnere uddannet på kunstakademierne, hentede inspiration i antikke værker, som blev en kanon for kunstnerisk fuldkommenhed. Antikkens skønhedsideal fik dermed stor indflydelse på den vestlige kunst. Læs mereDu kan læse mere om antikken |