Tidslinje

Kategori: Analysemodel

Socialanalyse

Med socialanalyse undersøger du skulpturen i forhold til den omverden, den befinder sig i. Det er relevant at se på samfundets rolle i kunsten og kunstens rolle i samfundet.

Jesper Aabille - mobilt samtalekøkken

Jesper Aabille, Trilleblus (Mobilkøkken), 2012, foto: Tuala Hjarnø (udsnit)

Hvad kan du med socialanalyse?

Socialanalyse undersøger skulpturen i forhold til det politiske, psykologiske, økonomiske, sociale eller religiøse i samfundet. Ordet social betyder i denne sammenhæng ‘forhold, som vedrører et samfund og forholdet mellem grupperne i et samfund – menneskers forbindelser og måder, hvorpå vi er sammen’.

Det er en undersøgelse af skulpturens vilkår: Under hvilke omstændigheder, den bliver til, og hvordan den tillægges betydning. Produktionen kan være styret af økonomi, bestemte institutioners værdisæt eller forskellige æstetiske anskuelser for at nævne få eksempler. Skulpturen ses altså som forbundet med samfundet – fx som en konsekvens, en medskaber eller som en modstander af det. Skulpturen kan også synliggøre sociale normer, principper, strukturer og vaner.

Skulpturen kan skabe en social situation – måske bliver værket et mødested, eller det kan få beskuerne til at diskutere et vigtigt emne. Nogle gange kan denne sociale situation nærmest betragtes som det egentlige værk. Se fx social skulptur eller interventionskunst.

Her præsenteres vi for en traditionel socialanalytisk model. Den er socialhistorisk, dvs. optaget af værkets vilkår og omgivelser. Oprindeligt er den tænkt til ældre kunst, men kan også bruges til analyse af nyere kunst, der især siden 1990’erne har været meget socialt orienteret.

Når man vil analysere en skulptur, er det altid godt at begynde med en beskrivelse af skulpturen. Derefter kan man lave sin analyse for til sidst at konkludere.

Eksempel på en beskrivelse

Niels Hansen Jacobsen (1861-1941): I storbyens ørken. 1907. Gips. Højde 139 cm. Vejen Kunstmuseum. Foto: Vejen Kunstmuseums arkiv
Skulpturen I Storbyens Ørken er en skulptur af en kvinde med to børn, en dreng og en pige. Gruppen er fremstillet i legemsstørrelse, og skulpturen er 139 cm høj. Skulpturen er kunstnerens originalmodel, der er formet over en oprindelig lermodel, som Niels Hansen Jacobsen modellerede i 1907.
De tre menneskeskikkelser er nøgne og knæler på en klippegrund. Kroppene, som er spinkle, er vendt mod hinanden. Kvinden holder sine arme rundt om børnene, så hendes ene arm holder om pigens hals og hviler på hendes skuldre, mens hænderne samles om drengens hoved. Han begraver sit ansigt i omfavnelsen. Pigen er større end drengen, og hendes hoved rager højere op, så hendes ansigt delvist er synligt. Børnenes arme hænger slapt ned. Kvindens blik er rettet nedad mod drengen, ligesom hendes ansigt på samme måde er rettet nedad mod de to børns ansigter.
De tre kroppe danner en statisk trekant med toppunkt i moderens opsatte frisure. Motivet med omfavnelsen skaber en ”forside” på skulpturen, som dermed spiller på frontalitet.
De tre figurer gengives med, hvad man kunne kalde fotografisk nøjagtighed. Der er redegjort for hver en anatomisk detalje fra børnenes ribben og spinkle ankler til moderens senede arme og furede pande. Kvindens og pigens ansigter udtrykker alvor og bekymring, og der er ikke antydning af smil på hverken kvindens eller pigens læber. Gruppen synes samlet set at udtrykke resignation gennem de nøgne, spinkle kroppe, som vender ryggen til beskuerens rum, og skulpturen lukker sig via omfavnelsen om sig selv.

Analyse

I den socialhistoriske analyse er det relevant at se på tre faktorer, som man kalder:

Kunstproduktion, som handler om de forhold, skulpturen blev skabt under.

Kunstreception, som undersøger, hvordan skulpturen blev modtaget.

Kunstdistribution, som analyserer skulpturens videre liv og betydning i samfundet.

Kunstproduktion

Kunstproduktion omhandler de forhold, skulpturen er skabt under. De kan give os et indblik i de muligheder og begrænsninger, kunstneren har haft for arbejdet. Bagvedliggende forhold ved kunstproduktionen kan være relevante at undersøge, men det er ikke sikkert, at man finder det afspejlet i det endelige værk.

Var der et formål med at skabe skulpturen? En intention?

Skabte kunstneren skulpturen af egen fri vilje? Eller var det et bestillingsarbejde?

Hvor blev kunstværket produceret? I et værksted? I naturen? I Danmark?

Med hvilke ressourcer blev kunstværket skabt? Med mange penge? Med simple materialer? På kort tid?

Skabte en kunstner skulpturen alene? Eller var det en kollektiv process?

Kunstreception

Kunstreception betyder ‘modtagelse af værket’ og handler om, hvordan den færdige skulptur blev oplevet. Modtagere af værket kan være bestiller, mæcen, samler, kunstinstitutioner, kunstkritikere, kunstpublikum eller den brede offentlighed. Kildemateriale – fx i form af anmeldelser af skulpturen – kan være en hjælp til at undersøge modtagelsen.

Hvor er skulpturen placeret? På et museum, et slot, en plads, i et privat hjem eller nær et socialt belastet boligområde?

Hvordan var publikums reaktioner på skulpturen?

Eva Steen Christensen; Sidste scene

Eva Steen Christensen, Sidste scene, 2010, granit, 150 × 190 cm, Kjeld Petersens Plads, Frederiksberg, København

Nogle kunstværker stiller flere spørgsmål, end de giver svar. Man udfordres til at undre sig og tænke nye tanker. Måske får skulpturen dig til at tænke over den kultur og det samfund, vi lever i. Måske giver den anledning til at se på dig selv. Ofte får kunsten én til at tænke på ting, der ikke egentlig har noget med kunst at gøre.

Betydningen af et kunstværk er tit styret af beskuerens deltagelse, den personlige oplevelse og ‘bagage’. Kunstneren kan vælge at lade betydningen være mere eller mindre åben. Det vil påvirke, hvor forskellig eller entydig aflæsningen bliver ved modtagelsen.
I en analyse består det vanskelige i at give sin personlige mening til kende – så det også giver mening for andre. Derfor er det vigtigt, at man forklarer hvorfor og hvordan, værket opleves.

Et kunstværk der ”minder mig om min mormors køkken”, bliver først relevant for andre, når du forklarer, hvad du lægger i betydningen ”mormor” og ”køkken”. Måske er det tryghed eller utryghed – følelser, som andre mennesker også kan relatere til. På den måde sættes betydningerne ind i en bredere kulturel og social forståelsesramme. Det er op til din analyse at undersøge, hvordan disse størrelser hænger sammen med det omgivende samfund – fx sociale normer eller familiestrukturer.

Hvordan kan du bruge din egen erfaring i forhold til værket?

Hvad får du lyst til at spørge om, når du betragter det?

Tænk over, hvordan skulpturen påvirker dig. Ville du blive påvirket på samme måde, hvis du levede for 100 år siden?

Ændrer værket noget i din opfattelse af omverdenen? Peger det på forhold som ulighed, racisme, miljø, kønsroller eller noget andet?

Kunstdistribution

Kunstdistribution er betegnelsen for kunstværkets videre liv. Her undersøger man, hvordan skulpturen bliver optaget i samfundet. Med kunstdistribution menes altså den måde, værket når ud til publikum, og hvilken opmærksomhed, det får. Ved at analysere, hvordan det udbredes og videreformidles i samfundet, afdækkes de mekanismer, som har betydning for samtidens syn på værket.

Socialanalysen antager, at værket ikke automatisk får tildelt opmærksomhed eller en hædret plads i samfundet. Det er forskellige institutioner (fx kunstmuseer og censurkomiteer) eller magthavere (fx politikere, kunstkøbere og kunstkritikere), som tilskriver værket værdi og giver det plads i samtiden – og dermed måske også en plads i kunstens historie.

Hvordan var samfundets reaktion på skulpturen? Blev den hædret eller udskældt?

Hvordan har eftertiden set på værket?

Har det fx rykket ved nogle fastgroede forestillinger om kunst og kunstens formål?

Den lille havfrue - udsnitEdvard Eriksen (1876-1959), Den lille havfrue, 1913, bronze. Foto: Paul Jacobsen / KØS

Edvard Eriksens Den lille havfrue fra 1913 er et eksempel på en skulptur, som er distribueret meget bredt til et nationalt såvel som internationalt publikum.

Eksempel på kunstproduktion, kunstreception og kunstdistribution i et samtidskunstværk

Jes Brinch og Henrik Plange Jacobsen, Burn out

Jes Brinch and Henrik Plenge Jakobsen, Smadret Parkeringsplads, Kunst I Byen, Kongens Nytorv, København, 1994, Biler, bus og campingvogn, 2000 × 1000 × 300 cm, ©Jes Brinch og Henrik Plenge Jakobsen, Foto: Dorthe Krogh

Kunstproduktion

Henrik Plenge Jakobsen og Jes Brinch skabte en række Burn out projekter i midten af 1990’erne. I sommeren 1994 skabte de en spektakulær installation på den historiske plads Kongens Nytorv i København. Installationen var en del af årets sommerudstilling ”Kunst i byen”, som var arrangeret af turistorganisationen Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune. Installationen bestod af 18 smadrede og væltede biler, en campingvogn og en væltet bus. Inde i vragene var anbragt ting, der kunne give publikum associationer til personer, der evt. kunne have opholdt sig i bilerne, som hygiejnebind, en børnebog osv. Installationen kunne minde om et stort trafikuheld eller en skrotplads. Kunstnerne havde selv molesteret bilerne.

Med kunstnernes egne ord skulle deres installation vise, at ”den trygge hverdag i virkeligheden er meget skrøbelig”. Kunstnerne ønskede, ”at skabe et udsagn, som folk uden for de snævre kunstcirkler osse kan bruge til noget” – et værk, der nåede ud over den etablerede kunstinstitution. ”Vi er ved at brække os over akademisk kunst, der kun refererer til kunst og ikke har nogen holdninger, visioner og ingen tilknytning til livet i al almindelighed.”

Kunstreception

Burn out på Kongens Nytorv i sommeren 1994 fik en stormfuld modtagelse. Udstillingen blev kaldt ”hærværk for borgernes penge” og ”en ond drøm, som ikke burde være realiseret”, og politikere fra højre og venstre var enige om, at værket burde fjernes. Det var ikke kun politikerne, der lod sig provokere af værket, men folk i al almindelighed var forargede. Det var læserbrevsstormen i aviserne bl.a. et bevis på. Installationen skulle have stået på den kongelige plads i 3 måneder, men blev fjernet indenfor en uge. En politimand udtalte til avisen Politiken, at Burn out ”ikke er mere kunst, end min bare røv er en brasiliansk vandflyver.”

Kunstdistribution

Burn out blev en skandale-succes, som fik en enorm medieomtale. Kunstnerne mente selv, at fjernelsen af værket var et bevis på, at værket ”viste sig at blive for farligt og truende for kapitalismen”. I denne udtalelse lå måske også en vis tilfredshed i, at installationen havde ”virket”. Den havde fået folk op af stolene; offentligheden var blevet forarget og berørt.
Lige netop Burn out og den furore, værket fremkaldte, har fået betydning for eftertiden. Værket er af mange betragtet som en markering af det nybrud i kunsten, der fandt sted i 1990’erne. Med Burn out har man set startskuddet til en ny dansk kunst, der også markerer sig internationalt – en kunst, der er socialt og politisk engageret og retter sig direkte mod publikum. Kunsten henvendes til folket, og kunstnerne i den periode sætter med deres kunst samfundets politiske og sociale spørgsmål til debat.

Sammenfatning og konklusion

I en sammenfatning og konklusion fremhæves de vigtigste ting, man er kommet frem til i analysen. Man forholder sig til, hvordan skulpturen – overordnet set – synes at skabe betydning i forhold til samfundsforhold som fx ulighed, racisme, køn, seksualitet, miljø osv.

Overvejelser om kunstbegrebet

Du vil sikkert opdage, at de spørgsmål, som socialanalysen stiller til værket, gør det oplagt at diskutere kunstbegrebet generelt. Nogle overvejelser kunne være:

Hvem skal bestemme, hvad der er kunst?

Hvordan får et værk værdi?

Kan kunst ændre verden?